Aktiviteter til Berner Festival
Her kan du læse om de mange aktiviteter, som foregår under Berner Festival 2009 i Odense:
Veteranhunde
Vores gamle hunde er noget helt særligt. Derfor er der på Bernerfestivalen naturligvis også en aktivitet for Veteranhunde over 7 år.
Dyrlæge Lise Nielsen har lovet at komme og give de alderstegne hunde et sundhedstjek, og bagefter bliver de sluppet løs på alle mulige og umulige opgaver, der skal bevise, at de kan se, høre, bevæge sig, snue og ikke mindst have det sjovt.
Det er fantastisk at se de ældre hunde leve livet, og det er rigtig sjovt at være med, som ejer til en hund, man bare kender så godt
Det koster 50 kr. at deltage i veteranhunde. Der kan max. deltage 10 hunde. Første til mølle princippet.
Seniorhandling
Giv den gas på den sjove måde! En gammel tradition bliver genoplivet, når Bernerfestivalen byder på Seniorhandling. Seniorhandling er, som navnet antyder, for voksne. Ekvipagerne består af en hund og en fører, og begge skal være klædt ud, når de går i ringen for at vise sig frem. Dommeren udvælger så den bedst udklædte og mest underholdende hund/fører. De sædvanlige fejl tæller mindre, men pas på fodfejl du er lige så meget på som din hund
Det er kun fantasien, der sætter grænserne - og selvfølgelig hundenes velbefindende. Men kender vi bernerne ret, ryster de bare lidt på hovedet af vores tossestreger.
Det koster 50 kr. at deltage i seniorhandling.
Sminkebord
Der vil være en sminkebord, hvor du for 10 kr. kan blive sminket af teenage-pige, der er prof udi sminkningens kunst. Der vil også være mulighed for omklædning. Men du skal selv medbringe udklædningstøj.
Kager
Hvem bager de allerbedste kager i hele bernerverdenen?Chokoladekage. Drømmekage. Kiksekage. Lagkage. Æblekage. Gulerodskage. Mundvandet løber allerede... Der findes mange forskellige slags superlækre kager, men hvilken er den allerbedste? Det vil vi have fundet ud af én gang for alle. Derfor har vi inviteret fire dommere, som på Bernerfestivalen den 7. juni får lov at have det sidste ord i den sag. De vil via point på en skala fra 1 til 5 finde vinderen og dermed Årets Bernerkage 2008.
Vores i høj grad bestikkelige dommerpanel holder meget af kage, men de spiser ikke nødvendigvis hvad som helst. Og de tager hensyn til andet og mere end blot smagen. For kager skal også se lækre ud - og de må i høj grad gerne være underholdende. Derfor bliver der givet point både for smag og for kreativitet. I alt kan man altså hente 10 point, hvis man scorer topkarakter på begge dele.
Alle kan deltage i konkurrencen. Der er ingen regler, udover at man skal stille med en kage. Det koster 10 kr. at deltage i konkurrencen. Smagsdommerne får hver en enkelt smagsprøve på lækkerierne, som herefter sælges til publikum. Der er naturligvis en præmie til de tre bedste bagere, som også får deres navn i Berner Bladet og på hjemmesiden.
Vi vil gerne have et praj fra de, som har tænkt sig at deltage, så vi ved cirka hvor mange kager, vi kan forvente.
Barn og Hund
konkurrence Børn og Bernere er en herlig cocktail. At se de små stolpre af sted med deres store følgesvend. Eller at se de lidt større børn professionelt håndtere hunde, der vejer mere end de selv. Det er en oplevelse. På Bernerfestivalen er der naturligvis Barn og Hund - konkurrence, hvor det er børn op til 14 år, som viser hundene i "udstillingsringen".
Der er tilmelding på dagen, og det koster 10 kroner at deltage. Der er præmier til alle deltagende børn.
Hundeguffer
Hvem laver de bedste hundeguffer i hele bernerverdenen?Leverguf. Hundekiks. Ristede pølsestykker. Bagte leverbidder. Der findes mange forskellige slags superguf, men hvilke er de allerbedste? Det vil vi have fundet ud af én gang for alle. Derfor har vi til Bernerfestival inviteret de ypperste af alle feinschmeckere - nemlig fire af vores dejlige hunde - som vil afgøre, hvilke godbidder, der mon er de allerbedste.
Dommerpanelet består ikke af en hund, der spiser hvad som helst. De er nøje udvalgt på grund af deres selektive smagsløg, og man må som deltager derfor forvente, at der virkelig bliver snust til og smagt på godbidderne, inden de bliver spist - eller spyttet ud!
Alle kan deltage i konkurrencen. Der er ingen regler, udover, at man skal stille med en stor portion hundeguf. Gufferne skal have et navn, og det koster 10 kr. at være med. Smagsdommerne får hver en enkelt smagsprøve på gufferne, som herefter sælges til publikum. Overskuddet går ubeskåret til kræftindsamlingen. Der er naturligvis en præmie til de tre bedste bidrag, som desuden får deres navne i Berner Bladet og på klubbens hjemmeside.
Vi vil gerne have et praj fra de, som har tænkt sig at deltage, så vi ved cirka hvor mange guffer, vi kan forvente.
Vind eller forsvind
Hårdt, men sandt. Vi prøver en udstillingsform, hvor hundene udstilles parvis, og en hund går videre og en går ud - "forsvinder". Til sidst vil der kun være én hund tilbage, som så er dagens vinder. Kort sagt, vores helt egen udgave af "Show of winners".
Alle hunde, der kan deltage i en normal udstilling, kan være med.
Hundene parres ved lodtrækning, derefter frem med børsten, få glimt i øjet og vis jeres bevægelser, det tæller alt sammen i kampen om ikke være den der forsvinder.
Det koster 50 kr. at deltage i konkurrencen.
Der kan max. Deltage 40 hunde. Først til mølle princippet.
Redningshund 2008
Årets redningshund 2008 er en Berner Sennen hundBerner Sennen hunde er rigtig gode sofahunde. Men de kan mere end det. Det beviste Niels Olsen og hans Berner, Whiskey, som vandt konkurrencen om at blive Årets Redningshund sidste år. Den dygtige hund og dens fører vil komme til Bernerfestivalen og vise noget af det, de kan udrette sammen. Det bliver helt enestående at se deres præstationer "live" - så mød op og bliv imponeret!
Berner foto
Få et billede af din smukke hundIntet er smukkere end en Berner Sennen hund - det kan vi nok alle enes om! Og hvad er mere fotogent? Men blitzøjne, fartstriber, overbelysning og andre drilske småting kan tage toppen af et ellers rigtig godt hundefoto. Nu har du chancen for at få taget det helt perfekte billede af din smukke hund, så den viser sig fra sin allerbedste side.
På Bernerfestivalen vil professionelle fotografer tage billeder for folk af deres bamser. Det kan være et "opstillingsfoto", som vi kender det fra fotostudier, men vil du hellere have et perfekt billede fra en af de mange konkurrencer eller events, kan du også få det. Uanset hvad du vælger, er prisen 50 kr. pr. billede, og pengene går ubeskåret til kræftindsamlingen. Fotograferne vil være at finde på pladsen på et nærmere angivet tidspunkt - tid og sted oplyses i det program for dagen, der kan købes ved indgangen.
Rally
RALLYNordsjællandskredsens familiehundehold har trænet hårdt og i alt slags vejr. Nu vil de gerne vise jer hvad træning også kan være.
De laver opvisning i Rally og derefter vil der med hjælp fra den fantastiske instruktør være mulighed for at prøve banen selv.
Det kræver både hund og fører skal tænke helt anderledes. Prøv det.
SPOR - find pølsen
Besøg teltet hvor der er mulighed for at snuse lidt til sporarbejdet.
Kan du og din hund finde pølsen?
Kom og vær med, se om din hunds næse virke eller om den i virkeligheden er så ligeglad med pølser, at den ikke gider bruge energi på at lede lidt efter den.
PELSPLEJE PÅ HØJT PLAN
Vil du gerne være blandt en af de tre, der går hjem med den smukkeste i stand gjorte hund?
De tre højst bydende får ordnet deres hund af Lisbet Ramsing.
Der vil i perioden fra d. 15.5 til 1.6 være mulighed for at deltage i auktionen på www.berner-sennen.dk
Mindste bud er 600 kr.
Det er et krav at du møder med en nyvasket hund og at den er rimeligt gennembørstet.
Få flere informationer om auktionen på hjemmesiden.
TEGNEKONKURRENCE
Kom til tegneteltet og vis dine kreative evner. Kom forbi os og lav en tegning.
Vinder du tegnekonkurrencen kommer din tegning på forsiden af augustnummeret af Berner bladet.
Alle tegninger vil blive vist på hjemmesiden.
Vi har papir, blyanter og farver.
Det koster 10 kr. at deltage og så støtter du kræftindsamlingen også her.
SOFTAGILITY
Fynskredsen stiller op med lidt opvisning i softagility. De træner hyggeligt, men med godt humør frem mod opvisningsdagen. Nu vil de vise os, hvad de og Berneren kan på en softagilitybanen.
Bagefter kan du måske se, om du kan gå dem i bedene eller om det bare er den hundesportsgren I skal i gang med at træne.
Vognkørsel
Så spænder vi for at trække vogn er en af Berner Sennen hundens ældste og mest oprindelige opgaver. Den dag i dag falder det de fleste Bernere let at køre vogn. Der vil blive lidt opvisning i vognkørsel og de vil vise hvad man kan med hund og vogn. Der vil også mulighed får selv at få gode råd om hvordan du selv kommer i gang med vognkørsel til husbehov. Der vil også være mulighed for prøve lidt seler m.m. under kyndig vejledning.
Så mød op og prøv.
Hundevæddeløb
Kan din hund løbe lige og hurtigt hjem til dig?Kom og vær med i et af de spændende hit.
Hundene løber mod hinanden to og to, vindere går videre. Til sidst står vi med dagens absolut hurtigste løber som samtidig er den der lod sig forstyrre mindst.
Der bliver stillet to løbebaner op ved siden af hinanden, din hund får verdens bedste holder, du går ned i den modsatte ende og på et signal kalder I hundene hjem. Den der er hurtigst og bliver på sin bane går videre. Ja, så er der bare at håbe på den løber direkte hjem til dig.
Tilmelding på dagen.
Lydighed
Der vil være prøver på, hvad vi kan opnå, hvis vi træner nok og konsekvens frem mod at deltage i Lydighedsprøver.
De fleste af os, er nok lidt for ukonsekvense og doven ugen igennem og så tager vi os sammen og gå til træning, for Fido skal dog komme når vi kalder og gå pænt når svigermor passer ham.
Men der er andre mere seriøse Bernere ejere, som når langt og bliver lydighedschampion, så kom og se forskellige trin på vejen. Det godt lade sig gøre.
Tilmelding
Tilmelding pr. e-mail til dorte.paludan@gmail.com. Betaling på konto 1551 06008-3630 - husk at skrive hundens og dit navn og aktivitet på overførslen! Tilmelding senest den 15. maj.
Læs mere på www.berner-sennen.dk